Året begyndte godt med masser af instruktion på Susegården - selv i januar. Men siden..... OMG
Jeg har nu skydeinstruktion på Langstrup Skydebane udenfor den almindelige åbningstid. Kombinationen af stor søgning for instruktion forud for Haglskydeprøven
og mange jagttegnsprøver på stedet, har gjort at det har været svært at skaffe skydetid til alle interesserede.
Flere har derfor taget turen både i større og mindre grupper eller alene til Susegården´s Skydeskole 65 min kørsel fra Helsingborg, hvor jeg har kunnet instruere
på skydebanens nu 20+ stationer og 68 kastemaskiner. Det er meget tilfredsstillende.
Game of Clays (simuleret klapjagt på lerduer) er en af Susegårdens ud-af-huset arrangementer. Disse afholdes både i Danmark (8 skydninger i April) og i Sverige (i maj/juni).
Det er fantastisk jagtrelevant træning, - det tætteste, man kommer på træning på jagt. 16 skytter og 5000 lerduer fra 10 mobile kastemaskiner, der køres rundt i et jagtterræn og tilbyder varrieret skydning i 4 forskellige `såter´.
Fortsat fremgang med skydning fra venstre skulder - træner intensivt på Susegården´s Skydeskole.
Er på Susegården med kunder ca 3 x ugl i sæsonen og ca 1 x ugl udenfor sæsonen. Skydeskolen har åbent hele året.
Igen disse år fokus på videreudannelse af vi instruktører på Susegården med dage alene dedikeret til 1 til 1 træning i praktisk instruktion på os ubekendte frivillige skytter på 3 forkellige niveau´er, træning i tilpasning af våben samt egenskydning. Masser af læring og selvtillid at `køre` videre på.
Spændende og udfordrende skydning i hårdt vejr :-).
Simulatorskydning:
Deltog i en prøveskydning med egen haglbøsse og skød os igennem alle senarierne på denne indendørs
bane beliggende i Glostrup.
Formålet var at afdække, om jeg kan have glæde af at inddrage simulatorskydning i undervisningen.
Det er rigtig sjovt, men skal også være overførbart til rigtig skydning. Jeg har aftalt endnu en skydning med ejeren.
Dog er det helt indiskutabelt, at funktionen med at vise mundingsbevægelsen i sving og skud efter skuddet er afgivet
er en kanon feature.
Det bliver meget klart for skytten, hvilke evt. unoder der helt konkret skal arbejdes med.
Proff. Instructor Edward Watson:
Muligheden bød sig for at få en af de eftertragtede skydelektioner hos E.W. i Dr.Watson´s Shooting Clinic.
Edward Watson er en af verdens bedste skydeinstruktører. En spændende instruktion, meget at arbejde videre med
og en ny aftale i kalenderen til September på Susegården. Yes!
Jagttegnsskole:
Revisionen af jagttegnsprøven er blevet vedtaget. En revision er meget velkommen - ikke mindst kravet om,
at de nye jagttegnsløserere ved en skydeprøve skal kunne ramme et minimum af 6 duer ud af 18, før de har ret til at gå på jagt.
Godt nok er skydebanetræning ingen garanti for et velplaceret, dræbende skud, men frem for alt får skytten kontakt med en
(forhåbentlig) kvalificeret instruktør og får et forhold og en tilknytning til skydebanen, som et sted man frekventerer for
at holde formen ved lige.
Efteruddannelse af jagttegnslærere finder sted i efteråret 2013 og foråret 2014 (for de, der ikke skal have aspiranter til prøve
i foråret 2014)
Forbundsmesterskab 2013, Jagtfeldtskydning:
En brækket knæskal har forhindret min deltagelse i Forbundsmesterskabet, hvor jeg skulle have forsvaret min sølvmedalje fra sidste år.
Knæk og bræk (!) til de øvrige passionerede riffelskytter.
Elisabeth Rosendahl Westermann Jagttegnslærer Aut. Våbenkursuslærer Flugtskydningsinstruktør Riffelinstruktør