Jagt Nu Jagttegnsundervisning Skydeinstruktion jagtnu@live.dk 2288 0737

Året 2016:

Et meget travlt år på den lokale skydebane i Nivå, både med flere jagttegnshold og med megen skydeinstruktion. En fornøjelse fortsat at få mange kunder

via mund til øre metoden. Både jægere på forskellige niveau´er samt nyjægere. Der har været mange, der ønskede at træne til Haglskydeprøve sammen

med mig, og beståelsesprocenten for disse skytter er 92, hvilket er meget tilfredsstillende sammenlignet med det netop offentliggjorte gennemsnit i Region 7

(Nordsjælland) på 53%. Landsgennemsnit 60%.

På Susegården har der også være fuldt booket med instruktioner, jeg har også arrangeret flere ture derop. Årets efteruddannelse med Susegården bragte os

på studietur til Englang, hvor vi besøgte og prøvede de 4 mest velrenomerede skydeskoler omkring London. En stor og lærerig oplevelse og også en øjenåbner

for, at den metode vi underviser efter på Susegården ikke kan hente meget fra andre af Europas bedste skydeskoler. Metoden fungerer ganske enkelt.

Vi har også instrueret under observation, med grundig og opbyggelig feed back fra såvel de udvalgte kunder som vore overordnede.

Som påskønnelse blev vi free lancere i sep inviteret på en fremragende andejagt.

En udfordring i jagtsæsonen 2016/17 har været, at jeg grundet et fald på cykel og deraf følgende skydeforbud fra højre skulder, har fortsat skydningen -

men nu fra venstre skulder. Ikke den nemmeste "øvelse", men jeg klør på.

 

Året 2015:

3.år på Susegården er slut, og det har været endnu et fremragende år med masser af instruktion og tilfredse kunder og en sæson, der strakte sig helt til og

med November.

Deltog desuden i Combo day på Susegården sammen med 2 jagtkammerater, - en dag med instruktion på skydebanen i 2 timer med fokus på specielt (ande-)

jagt-relevante lerduer. Dernæst udsøgt frokost og siden på jagt med vores instruktør. Virkelig godt arrangement - anbefalelsesværdigt.

 

Jeg har selv været instruktør på jagt et par gange, meget givtigt - men kræver, at kunden får nok skudmuligheder ikke mindst til at korrigere evt. fejl.

 

På den lokale skydebane i Nivå har jeg også haft stor aktivitet. Mange kunder er dukket op efter mund til øre metoden, hvilket selvsagt er meget tilfredsstillende.

 

Instructors forum:

5. gang afsted på videreuddannelse med de øvrige instruktører. Skydning fra hoften, træning i at føre gevær for kunden (og ramme - vel at mærke :-))

tilpasning af gevær (udmåling). Træner videre med at skyde fra venstre skulder.

Susegårdens Skydeskole:

Jeg føler mig stadig priviligeret over på 2.år at være tilknyttet een af Europas bedste skydeskoler som instruktør.

Dertil kommer begejstring over at have chefer, der til stadighed arbejder med at videreuddanne skydeskolens instruktører.

Skydeskolen råder over pt 17 standpladser med min. 3 forskellige duer på hver, og banen tilbyder sværhedsgrader for enhver skytte.

Det er en fornøjelse at kunne tilbyde en kunde præcis den lerdue, der enten udfordrer eller får det til at lykkes...

 

Riffelkursus:

B-Wild og Carl Zeiss Sports Optic inviterede 12 skytter til skydning i Jægerspris med chefen for finskytteuddannelsen, Jesper Lindgaard.

Spændende og udfordrende skydning i hårdt vejr :-).

 

Simulatorskydning:

Deltog i en prøveskydning med egen haglbøsse og skød os igennem alle senarierne på denne indendørs

bane beliggende i Glostrup.

Formålet var at afdække, om jeg kan have glæde af at inddrage simulatorskydning i undervisningen.

Det er rigtig sjovt, men skal også være overførbart til rigtig skydning. Jeg har aftalt endnu en skydning med ejeren.

 

Dog er det helt indiskutabelt, at funktionen med at vise mundingsbevægelsen i sving og skud efter skuddet er afgivet

er en kanon feature.

Det bliver meget klart for skytten, hvilke evt. unoder der helt konkret skal arbejdes med.

 

Proff. Instructor Edward Watson:

Muligheden bød sig for at få en af de eftertragtede skydelektioner hos E.W. i Dr.Watson´s Shooting Clinic.

Edward Watson er en af verdens bedste skydeinstruktører. En spændende instruktion, meget at arbejde videre med

og en ny aftale i kalenderen til September på Susegården. Yes!

 

Jagttegnsskole:

Revisionen af jagttegnsprøven er blevet vedtaget. En revision er meget velkommen - ikke mindst kravet om,

at de nye jagttegnsløserere ved en skydeprøve skal kunne ramme et minimum af 6 duer ud af 18, før de har ret til at gå på jagt.

Godt nok er skydebanetræning ingen garanti for et velplaceret, dræbende skud, men frem for alt får skytten kontakt med en

(forhåbentlig) kvalificeret instruktør og får et forhold og en tilknytning til skydebanen, som et sted man frekventerer for

at holde formen ved lige.

Efteruddannelse af jagttegnslærere finder sted i efteråret 2013 og foråret 2014 (for de, der ikke skal have aspiranter til prøve

i foråret 2014)

 

Forbundsmesterskab 2013, Jagtfeldtskydning:

En brækket knæskal har forhindret min deltagelse i Forbundsmesterskabet, hvor jeg skulle have forsvaret min sølvmedalje fra sidste år.

Knæk og bræk (!) til de øvrige passionerede riffelskytter.

 

 

Elisabeth Rosendahl Westermann Jagttegnslærer Aut. Våbenkursuslærer Flugtskydningsinstruktør Riffelinstruktør

Jagt Nu 2012 © Copyright jagtnu@live.dk mobil: 2288 0737